AI Signaturprojekt
Projektet er ét af flere signaturprojekter med kunstig intelligens, der støttes af Regeringen, KL og Danske Regioner.
Projektet er ét af flere signaturprojekter med kunstig intelligens. Regeringen, KL og Danske Regioner aftaler løbende hvilke projekter, der skal tildeles støtte.
Signaturprojekterne har til formål at afprøve kunstig intelligens på områder, hvor der er potentiale for at løfte kvaliteten og kapaciteten i fremtidens offentlige sektor gennem skalering af teknologien, men hvor der i dag er få konkrete erfaringer.
Projekterne skal give erfaringer med anvendelse af teknologien både på velfærdsområderne, klimaområdet og administrationsområdet. Projekterne har fokus på at udnytte de muligheder teknologien giver, men samtidig også blive klogere på teknologiens begrænsninger og udfordringer.